Krop, Vand & Svømning

 

 

 

v. Pia Brunner
Tlf.: +45 20 31 79 20
 

 

 

 

Cora-zone betyder hjertets zone.

Det er min hjertesag at give mennesker mulighed for at opleve vandet som et bærende element.

Jeg elsker vand og dets strømmende forandring. Når jeg er træt eller kørt fast hjælper vandet mig. Via dets konstante bevægelighed slipper jeg mine forestillinger. Alt bliver relativt, tingene får et nyt perspektiv.

  • Vand er for de fleste mennesker tiltrækkende og har uendeligheden ”indbygget” i sig.
  • Det evner at bære, giver efter og er tilpassende.
  • På samme tid præger vandet sine omgivelser og er kraftfuldt.

 

At undervise med hjertet betyder for mig:

  • at min faglige viden bliver formidlet med empati og resonans med lige præcis det menneske der er i vandet
  • at jeg er nærværende, lyttende, motiverende og giver en ramme
  • at jeg fornemmer og møder de forskellige menneskers behov
  • at jeg kommunikerer til hele mennesket, både forstanden, følelsen og kroppen
  • at udtrykke og formidle den glæde jeg føler ved vandet
 

 
Krop & vand
Her arbejder jeg med mennesker som er bange for vandet.
Du får redskaber til at kunne takle din angst. For nogle er det bare at lære at svømme. Andre bruger mødet med vandet for at lære noget om sig selv.
Mit grundlag er, at du møder din angst og finder hen ad vejen ressourcerne i den.
Mange oplever at det ikke kun er deres forhold til vand som forandrer sig, men at andre situationer i deres dagligdag også forandrer sig. De får mere selvtillid, når de efter ret kort tid faktisk bliver glade for vandet. Og denne selvtillid viser sig så også i andre situationer.
Andre finder ud af, at når de har lært at arbejde med angsten for vand, kan de bruge disse erfaringer også i andre angstfyldte situationer. Det kan f. eks være i en jobsamtale, eller i et vigtigt møde. 

 
 
Krop & land
Her arbejder jeg med mennesker som vil komme i kontakt med deres ressourcer eller vil lære nye handlemuligheder at kende i forhold til et konkret problem. Kroppen og bevægelserne bruges som vejviser.